Colored Pencil Society of Denmark (CPSD) - - - - Dansk hjemmeside for farveblyantsentusiaster
Colored Pencil Society of Denmark (CPSD)
 

Da foreningen endnu ikke er stiftet findes der endnu ikke vedtægter, men de kunne komme til at se ud som nedenstående:

 

Paragraf 1 “Foreningens navn”

Foreningens navn er COLORED PENCIL SOCIETY DENMARK. Forkortet CPSD.


Paragraf 2 “Foreningens formål”

Foreningens formål er at sprede kendskabet til og styrke interessen for farveblyantstegning og maleri. At give tegnere og kunstnere, der bruger farveblyant mulighed for at finde et fællesskab. Dette søger foreningen realiseret:

a) ved oprettelse af hjemmeside og blog

b) ved afholdelse af udstillinger, konkurrencer, studiekredse osv.

c) xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx


Paragraf 3 “Medlem”

Som medlem kan optages enhver, der er interesseret i foreningens formål.


Paragraf 4 “Kontingent”

For medlemskaber betales et kontingent, der fastsættes på den årlige generalforsamling og forfalder 1. januar. Ved indmeldelse på datoer efter 1. juni betales kontingent for et halvt år.


Paragraf 5 “Medlems rettigheder”

Medlemmer har adgang til de af foreningen arrangerede arrangementer, udstillinger o.l.


Paragraf 6 “Ordinær Generalforsamling”

Generalforsamlingen, der er foreningens øverste myndighed, indkaldes skriftligt med 14 dages varsel. Stemmeret på generalforsamlingen, der ledes af en på mødet valgt dirigent, har ethvert medlem, der har betalt forfaldent kontingent. Hvert medlem har kun een stemme, uanset antallet af medlemskaber. Skriflig afstemning foretages, såfremt blot et medlem ønsker det.


Paragraf 7 “Generalforsamling dagsorden”

Hvert år i april afholdes generalforsamling med føgende dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Beretning om foreningens virksomhed

3. Regnskab for det forløbne år

4. Forslag fra bestyrelsen og medlemmerne

5. Fastsættelse af kontingenter

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og i ulige år revisor og revisorsuppleant.

7. Eventuelt.

Forslag til den ordinære generalforsamling fra medlemmerne skal være indsendt til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Kun forslag, der er angivet på generalforsamlingens dagsorden, kan komme til afgørelse på denne.


Paragraf 8 “Ekstraordinær Generalforsamling”

Ekstraordinære generalforsamlinger afholdes efter bestyrelsens eller generalforsamlingens beslutning eller skriftlig begæring underskrevet af mindst en trediedel af medlemmerne. I begæringen skal anføres det eller de anliggender, der ønskes forelagt den ekstraordinære generalforsamling.


Paragraf 9 “Generalforsamling afstemning”

Generalforsamlingen afgør de foreliggende spørgsmål ved simpel stemmeflerhed med undtagelse at beslutninger angående ændringer i foreningens love eller foreningens opløsning. Til afgørelse af ændringer i lovene eller foreningens opløsning kræves at mindst 3/4 af de på generalforsamlingen fremmødte stemmer for ændringen eller opløsningen.


Paragraf 10 “Foreningens ledelse”

Foreningen ledes af en af generalforsamlingen valgt bestyrelse på X medlemmer, valg for X år ad gangen. I lige år afgår X bestyrelsesmedlemmer, i ulige år afgår X bestyrelsesmedlemmer samt revisor og revisorsuppleant.

Bestyrelsen konstituerer sig selv.


Paragraf 11 “Bestyrelsens beslutningsprocess”

Beslutningen træffes at bestyrelsen ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.


Paragraf 12 “Bestyrelsens ansvarsfordeling”

Formanden fordeler forretningerne indenfor bestyrelsen.

Kassereren har ansvaret for, at foreningens indtægter og udgifter bogføres på behørig måde.


Paragraf 13 “Tegning af foreningen”

Foreningen tegnes af formanden og kassereren i forening.


Paragraf 14 “Foreningens regnskabsår”

Foreningens regnskabsår går fra xxxxxxxxxxxxxxxxxx


Paragraf 15 “Foreningens opløsning”

I tilfælde af foreningens opløsning træffer generalforsamlingen bestemmelse om, hvorledes det skal forholdes med foreningens formue.




 
Copyright © Colored Pencil Society of Denmark (CPSD), dog har tegnere deres egen Copyright ©, klik på billede for at se tegner.
Lav din egen hjemmeside med mono.net