Colored Pencil Society of Denmark (CPSD) - - - - Dansk hjemmeside for farveblyantsentusiaster
Colored Pencil Society of Denmark (CPSD)
 
Isabella Comas

Jeg er født i 1966 og har altid tegnet - i perioder mere end andre. Jeg er i væsentlig grad selvlært men har dog gået til tegning på Glyptoteket og Thorvaldsen samt et par sæsoner hos en kunstner i Lyngby gennem FOF. Jeg foretrækker naturalistiske motiver - meget gerne katte - og så tegner jeg en masse croquis. Jeg er tilknyttet croquistegnerne i Lundtofte og kommer også hos Ravage i Valby til deres marathonarrangementer. Til daglig arbejder jeg som grafisk designer i en dansk virksomhed, selvom jeg oprindeligt er uddannet translatør. Jeg har i en periode illustreret og lavet små vignetter til DLS's medlemsblad (Dansk Land og Strandjagt) og laver i det hele taget gerne bestillingsarbejder, primært illustration eller portrætter. Mine materialevalg er ofte styret af opgavens karakter. Jeg har i stor stil brugt pastelblyanter på velourpapir, men bruger også meget grafit og tusch i kombination med akvarel samt i mindre grad farveblyanter.

 

Jeg har en hjemmeside dedikeret til kattetegninger alene: www.kattetegning.dk.
(Jeg er i øjeblikket ved at "omstrukturere min internettilstedeværelse", og planen er
at jeg fremover vil have et grafisk portfolio liggende på www.comas.dk og croquis på www.artifarti.dk. Jeg regner med at være helt klar med disse to sider i efteråret 2009).
 
Billede

Klik på billede eller her for at se Isabella Comas galleri

Link til Tegnebordet
Andre personlige links
Andre links
E-mail
Telefonnr.
Adresse
Copyright © Colored Pencil Society of Denmark (CPSD), dog har tegnere deres egen Copyright ©, klik på billede for at se tegner.
Lav din egen hjemmeside med mono.net